Uld41L

Ulds steamgruppe

Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får. Uld er en tekstilråvare, som spindes til garn eller tråd og til fremstilling af filt. Uldhår er bl.a. kendetegnet ved at være tynde, bøjelige og krusede. Uldne får kom til Europa omkring 3500 f.Kr. Det ældste fund af europæisk uldtøj er fundet i en dansk mose og stammer fra omkring 1.500 f.Kr. Uld omtales i mange kilder fra bronzealderen, fra tavler med Linear B skrift fundet i Knossos på Kreta og bronzealderpaladset Pylos på Peloponnes. Fra Babylon til Egypten, hos hittitterne og i Det Gamle Testamente, finder man omtale af og priser på uldtøj. Det fremgår klart, at det drejer sig om en organiseret tekstilindustri, og at uld var regnet som en værdifuld vare. Kilder fra Grækenland fortæller, at et enkelt klædningsstykke kunne indbringe et kilogram bronze. Det har været en formue i Danmark, nok til fremstilling af to store høvdingesværd. På mange punkter kan Danmarks bronzealder måle sig med Grækenlands, men intet fortæller, hvordan den store mængde bronze kom hertil - om den var krigsbytte, eller indtjent af lejesoldater i fremmed tjeneste, eller skyldtes salg af slaver eller rav. Professor Klavs Randsborg hævder i sin bog Bronze Age Textiles: Men Women & Wealth, at eksport af dansk uld åbnede for omfattende import af bronze. Skibe fra Sydskandinavien og Danmark kontrollerede Østersøen og handelsruterne ned gennem Nordtyskland. Mens man i resten af Europa kun har nogle få stumper tøj fra bronzealderen at vise til, er hele dragter fundet i de danske egekistegrave. Nationalmuseet har en samling af mande- og kvindedragter i uld, nogle fra det andet årtusind f.Kr., der er i så god stand, at de kan måle sig med tekstiler fra Egypten, som er velbevaret i det tørre ørkenklima. I danske kvindegrave finder man ofte flere tekstiler end i mandegravene, helt op til 10 kvadratmeter, men så indgik kvinderne nok også i større grad end mænd i den arbejdskrævende proces med at behandle ulden. Egtvedpigen havde fx næsten syv kvadratmeter tekstiler med til det hinsidige. Hos hittitterne i Anatolien ville Skrydstruppigens omfangsrige kappe have indbragt bronze nok til at støbe 100 sværdklinger. En så stor ubalance i priser ansporer til vareudveksling, især over store afstande.

Xd