Laver rav indtil jeg’ et nervevrag
I maosko, det’ den sociale arv
Pusler med trusler, sysler med det dystre
Har plaster på blister og cyster, ligner ametyster
Græd mig en flod af opaler
Maler nærbilleder, men lever i totaler
Jeg’ en løs kanon, gemmer mig i lysekronen
Ringer fra en mønttelefon, det ik’ synd for nogen
Borer mine pløkker i mit bidsel
Fuldtids-fuldebøtte, ubeskyttet titel
På et godt sted, har dårligt tid
Har oplevet, har overlevet
Pessimistiske, parisiske
Jeg’ en -isme, mine sidste ord bliver misvisende
Men passende, for mange er belastende
Bange bag en maske, jeg’ fanget i en spasme