#Forfatter #detmodernegennembrud #homoseksuel #digter #udstødtfrasamfundet #levetidfra(1857-1912)
Amor —
glade Dreng med dit velforsynede Kogger,
umyndige Gud for det umyndige Folk.
Let til Haands er du — som let til Béns din Mængde,
der sætter i Livets Jord kun flygtige Fødder
baade i Glæde og Sorg — hvad enten den lér eller græder.
Mængden, Amor, saarer du
For de Tusenders Bryst passer dit Koggers Lager
af milde Pile for lunkne Hjærter,
dine Vaaben, der ridser — ti der kan ikke saares.

Og god er du Amor, skøndt de kaad dig skænder,
giver hvad du har
hvad de ævner:
Én Sommerdag med Sol og Sang.
Et Minde, der vémodigt klinger,
inderst i Sjælen,
som en fjærn Melodi,
mens de videre drager,
de Tusend,
og døer — ved Enden af Livets Graa.
Men den ene Sommerdag, Amor,
skænked medlidende du.