Sune boede i en lille hus ved Bistrup Park. Han var en ihærdig havearbejder og elskede at dyrke frugt i sin have. Men der var et problem - abekattene. Disse nysgerrige små væsener kom ofte ned fra træerne og stjal hans frugt. Det fik Sune til at koge af vrede.

Han brugte timevis på at tænke på måder at forhindre abekattene i at komme ind i hans have. Han satte op skræmmende dukker og lavede larm for at skræmme dem væk, men intet syntes at fungere. Abekattene var for snu og snedige.

Sune besluttede endelig at bygge en stor fælde i sin have for at fange abekattene. Fælden var så kompleks og indviklet, at han var sikker på, at den ville virke. En morgen hørte han pludselig lyde fra haven og skyndte sig ud for at se. Fælden havde fanget en gruppe abekatte, og de kiggede bange og forvirrede ud.

Sune følte en smule tilfredshed over at have fanget dem, men han indså også, at de bare var sultne og forsøgte at finde mad. Han besluttede at befri dem og begyndte at dele sin frugt med dem i stedet for at forsøge at forhindre dem i at tage den. Med tiden blev Sune venner med abekattene, og de begyndte at besøge ham som en del af deres daglige rutine.