Der er et yndigt land

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
|: nær salten østerstrand :|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
|: og det er Frejas sal. :|

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
|: udhvilede fra strid :|
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
|: bag højens bautasten. :|

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
|: og løvet står så grønt :|
Og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
|: bebo de danskes øer. :|

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
|: som virker, hvad han kan! :|
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
|: sin top i bølgen blå. :|